Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Foreningens historie

Nedenfor kan du læse to artikler om foreningens historie.

De er trykt i foreningsbladet Honningtavlen i 1997 og 1998.

Et tilbageblik - 1. del af Biavlerforenings historie.

De gamle protokoller fra Kronborg Vestre Birks Biavlerforening er siden foreningens stiftelse gået fra hånd til hånd i bestyrelsen, og i dette indlæg vil der, ud fra protokollernes og medlemmernes referater, blive forsøgt lidt foreningshistorie.

Dog først lidt forhistorie: Danmarks Biavlerforening blev stiftet i 1866 og samme år begyndte udsendelsen af bladet. At kalde de første eksemplarer for et blad er måske at overdrive, der var to blade i "oktavformat" , som det hed, d.v.s. at hele bladet var et papirstykke, ca. 20 x 20 cm, foldet sammen, så der blev 4 sider. Frit tilsendt medlemmer hvert kvartal formedes 64 skilling pr. år. De først år skrevet decideret for begyndere i biavl, efterhånden blev der så plads for alle.

Vor forening er udgået fra Frederiksborg Amts Biavlerforening, og den første generalforsamling blev afholdt 25-1-1941. Med fra Amtsforeningen var en del af dennes formue, i alt kr. 439,92, til at starte på.

Det fremgår tydeligt af referaterne fra de første år at sygdomsbekæmpelse, især af bipest, stod øverst på programmet. Kurser og møder om dette emne stod på ønskesedlen, og staten var begyndt at støtte biavlen med penge til dette formål, i 1941 modtog Kronborg Vestre Birks Biavlerforening herfra i alt kr. 255.50.

Samme år blev 32 bigårde med i alt 152 bifamilier efterset, otte af disse bigårde havde pest, fire med amerikansk bipest, fire med europæisk bipest. I 1942 blev 242 bifamilier undersøgt og der blev fundet 26 familier med pest. Nogle familier blev dræbt, men det var i disse år man begyndte at omsætte familierne på tavler med ledere, så familierne kunne arbejde sig ud af pesten.

I 1948 blev 357 stader efterset, pest i 31, i 1950 blev 207 stater efterset, pest i 8, i 1955: Kun fundet pest i eet stade, og endeligt: I 1966, ingen syge stader fundet.

I 1945 tales for først gang om giftskader ved sprøjtning som et problem, og dette problem vokser de kommende år. I 1953 tales der om at "støtte medlemmer der er udsat for pudder- og sprøjteskader", men ikke noget om hvordan man havde tænkt sig at støtte, og i 1954 vælges der så vurderingsmænd til at bistå med afgørelser ved sprøjteskader. Det nævnes, at der i 1961 er udbetalt kr. 1000,00 ved en enkelt sprøjteskade.

Ved foreningens start var medlemstallet 132. Dette antal steg herefter hurtigt. I 1946 var der 252 medlemmer, altså ca. fem gange så mange, som vi er i dag. Derefter gik det den anden vej, i 1959 var antallet 117, i 1965 nede på 87. Det er mit indtryk efter protokollæsningen, at bigårdene i 40-erne for det meste bestod af 3-5 bifamilier, og at antallet af bifamilier pr. bigård steg efterhånden som antallet af biavlere aftog.

Fra start var foreningen opdelt i kredse. Efterhånden blev det til syv kredse:

• Kreds Græsted
• Kreds Søborg
• Kreds Tisvilde
• Kreds Blistrup
• Kreds Helsinge
• Kreds Valby
• Kreds Gilleleje

Der var så syv medlemmer i bestyrelsen, hvert medlem tilknyttet en bestemt kreds, og dette medlem af bestyrelsen var så hvert år rundt hos de i hans/hendes distrikt boende medlemmer for at opkræve årskontingent. Det gav en vis personlig kontakt til alle distriktets medlemmer, men kunne altså også være en lidt besværlig affære. Jeg erindrer selv en gang, hvor der skulle aflægges syv besøg hos et medlem før pengene til årskontingentet faldt.

I mange år, så vidt jeg kan se fra 1947, foregik biskolen på den måde, at de forskellige biavlere var værter sommeren igennem. Bigården blev gennemgået, og derefter var der kaffe og snak om bier. Hvor mange gange det blev til var forskelligt, men otte besøg pr. sommer i de lokale bigårde var vist meget almindeligt.

Disse besøg hos de forskellige medlemmer sommeren igennem gav en stor samhørighedsfølelse, man kendte efterhånden hinanden ret godt og hyggede sig sammen. Nogle af disse besøg var om søndagen, andre på onsdagsaftener. Der var en underviser, som stod for gennemgangen af bigården. Denne underviser fik løn for sit arbejde. Det kan læses at lønnen blev givet som et tilskud, men ikke hvor dette tilskud blev givet fra, og disse arrangementer blev omtalt som forskoler.

Fra 1967 blev forskolen så kørt som undervisning under fritidsloven og Statens Biavlsforsøg med Jens Peter Petersen som lærer.

Biskolen ligger på dette tidspunkt på det område i Mårum, der i dag hedder Skovvej 25C, og foruden bihusene er der på arealet en ottekantet pavillon, hvor de fremmødte, efter endt arbejde i bierne, får bragt kaffen af Martha, medens de, bogstaveligt talt sidder på skødet af hinanden for at kunne være der, på æblekasser som der bliver lagt brædder på efterhånden som folk sætter sig. Det er der i tidens løb faldet nogle vittigheder om, og også om det problem det kunne være at skaffe albuerum til underviseren, når alle have sat sig.

Den årligt afslutning foregik hos Hjalmar og Gitte på skolen i Esbønderup, og Gitte fortæller, at der hvert år mødte en 40-50 mennesker op til nogle meget hyggelige timer.

Og så var der jo også den årlige busudflugt, hvor en to-tre busser kørte rundt på Sjælland, - eller i Sverige, kiggede på fremmede menneskers bigårde og andre seværdigheder, og under busturen deltog i det medbragte amerikanske lotteri, hvis overskud selvfølgeligt gik til foreningens kasse.

Ja, det var så hvad I får for denne gang, men historien fortsætter. I ønskes alle sammen en god vinter fra os i Qasigiannguit(Christianshåb).

Mange hilsener fra Erik og Bodil

(Honningtavlen 3. årgang nr. 2 Oktober 1997)

Et tilbageblik - 2. del

Som sagt i indledningen i sidste "Honningtavlen": Der var trængsel i Pavillionen på Skovvej 25C, som i 1967 tilhørte Mårum Savværk.

Godtfred Knudsen, der på dette tidspunkt var formand i foreningen, fandt på sin arbejdsplads, Helsinge Postvæsen, en ubrugt postgarage som kunne købes formedelst 1000 kr., og dette beløb blev samlet ind hos medlemmerne, og huset blev sat op på pladsen. Alligevel fortsatte man med at mødes rundt omkring hos medlemmerne et vist antal gange hver sommer.

En sommerplan så f.eks. sådan ud. i 1970:

Indskrivning den 29 april og derefter 3 møder i "Bikuben", hvorefter man mødes hver anden gang hos udvalgte medlemmer og hver anden gang i "Bikuben" , og der sluttet af den 19 august, og indskrivningsgebyret var kr. 10,00.

Som det ses var der indskrivning og gebyr for deltagelse i sommerens biskole, og der skulle være tilmeldt mindst 20 personer før holdet blev godkendt under fritidsundervisningen. Jeg husker selv at have betalt 50. kr. i indskrivningsgebyr i 80'erne.

Der blev undervist i 4 stadetyper: 12x10, 10x12, lavnormal og opstabling, så der har været noget at holde styr.

I 1970 skiftede Mårum Savværk ejer, og den nye ejer ønskede at benytte præcis det sted huset var placeret på til andet formål.

Valdemar Hansen havde allerede før huset blev sat op tilbudt biavlerforeningen at benytte den trekant af hans jord som Ny Mårumvej havde afskåret da den blev anlagt. Tilbuddet blev nu modtaget, og en skønne dag stillede Børge Munk med traktor, 2x2 store hjul samt nogle vanger. Huset blev med donkraft hejset på hjul og vanger, og så gik det ud af Ny Mårumvej med huset efter traktoren.

Grunden var et lidt uvejsomt terræn, men Børge kørte så langt inde det lod sig gøre, og så blev huset sat af. Og der står det den dag i dage.

Via Jens Peter Petersen fik foreningen alt hvad der skulle bruges af træer og buske leveret fra Statens Biavlsforsøg i Brødeskov, og ved første sammenkomst stillede de fremmødte op og smed alt, hvad der skulle plantes rundt på jorden. Hvor det faldt blev det plantet, så var man ude over diskussionen om, hvad der skulle stå hvor.

Huset blev malet og efterset, flisegang anlagt ud til parkeringspladsen, og herefter var det fast kotume, at bestyrelsen med påhæng og hvem der ellers havde lyst gik i gang med at ordne hus og have for biavlerforeningen hvert år Skærtorsdag og Langfredag. Alt blev set efter og ordnet, fra vask af gardiner til udkrudt i haven.

På sommerens mødedage var der ordnet i huset, fejet gulv og blomster på bordet. Aftenen startede med at der blev kaldt til samling og budt velkommen, og fortalt at sådan og sådan, skal der gøres hos bierne i aften.

Så startede arbejdet og efter færdigt arbejde med bierne, var der kaffe og diskussion om biavl. til sidst en diskret mønt under tallerkenen. Det var ikke til at se det, når folk rejste sig fra kaffebordet, men mønten var der. Først var det 2kr, senere 5kr. og til sidste 10kr. Overskuddet gik til husets vedligeholdelse.

Der blev ført nøje kontrol med hvor mange der var mødt hver onsdag. Alle blev krydset af i bogen. Slyngningen af honningen foregik hos Valdemar og Ester, ovre på den anden side af vejen, i stalden.

I 1967 forærede Valdemar Hansen grunden til Kronborg Vestre Birks Biavlerforening, mod at foreningen betalte skødet, og i 1992 blev der så holdt 25 års jubilæum for indflytningen på stedet, en dejlig fest hvor der mødte mange af de gamle biavlere op.

Der var engang foreningen udnævnte æresmedlemmer, et af dem var Valdemar Hansen, et andet Anton Petersen, der havde været medlem af D.B.F siden 1912, og var med i vores forening fra start og indtil han døde, jeg tror det var i 1980. Så det må man sige var et mangeårigt medlemskab.

Der har været følgende formænd for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening:

• Viggo Petersen 1941
• Hermann Nielsen 1950
• Johannes Thorup 1963
• Gotfred Knudsen 1965
• Carl Drewsen 1980
• Thorkild Jensen 1985
• Leif Kirchmann 1987
• Børge Munk Pedersen 1993
• Arne T. Henriksen 1995

Johannes Thorup, formand fra 1963 til 1965 , var den egentlige initiativtager til oprettelsen af vores forening, og meget aktiv sidenhen.

Ja, det var så noget af det jeg har fundet ved gennemlæsning af protokoller og ved snak med medlemmer, især Gitte Nielsen, som også lå inde med optegnelser fra sommermøderne. Der må være andre af jer som læser dette, der ligger inde med nogle historier om foreningen fra alle disse år. La os få nogle af jeres gode historier frem her i bladet.

Bodil

(Honningtavlen 4. årgang nr. 1 April 1998)