Resultat 2025


Varroabekæmpelse uden kemi 2025


Planen for år 3 var monitorering af midenedfald ved løbende bivask og behandling i skolebigården ved en blanding af total yngelfratagelse, dronningeindespærring og nye familier.


Vi gik ind i sæsonen med 8 bifamilier.


Midevask - pragmatisk tilgang
Vi havde en planlagt midevask den 21. maj 2025.
Ugen forinden havde vi indskudsbakker i. Der var 1 mide i en indskudsbakke og 1 mide blev vasket ud i en anden familie. Intet alarmerende. Først ved 3-5 stykker skal man blive bekymret.


Forud for vinterleje og varroa-uden-kemi den 2. juli, havde vi igen indskudsbakker i familierne for at tælle nedfald.


Droneyngelfratagelse
Den ugentlige fratagelse af forseglet droneyngel har vi gjort som vi plejer. 


Total yngelfrataglse, dronningeindespærring, nye familier og vinterleje
Det var programsat på forhånd til den 2. juli og uanset midenedfald. Vi skal øve os.

I stade nr. 16 var der så mange mider, at de kunne ses kravle rundt på bierne. Miderne sidder ofte på biernes underside, så er de direkte synlige, er der mange.


Total yngelfratagelse Nr. 16 var selvskrevet til en total yngelfratagelse, for hurtigt at få midetallet ned. Desuden blev 5 og 10 udvalgt til total yngelfratagelse.
Med tre familier blev antallet af yngeltavler, vi skulle bortskaffe mere håndterbart: Hjem i en fryser (aflivning af larverne) og efterfølgende i en solvokssmelter og/eller bare ud i restaffald. Der kom ikke meget voks af tavlerne, så send dem bare fra fryseren til skraldespanden.


Dronningeindespærring Nr. 11, 14 og 17 fik den længere proces med dronningeindespærring. Vi valgte igen at dronningen fik en uge på hver tavle.
Dronningen blevindespærret på en yngeltavle
i en kassette til formålet. Tavlen blev skiftet fire gange over fire uger. Ægtavlen stod i familien en uge mere og blev fjernet når den var forseglet – forhåbentlig sammen med ynglende varroamider.


Småfamilier En win-win var at få suppleret skolebigården med to nye familier ved at fratage yngel (varroabehandle uden kemi) fra to familier og starte to nye. Det giver en yngelpause i alle familier, der er med til at begrænse antallet af varroamider.

Småfamilierne kunne have fået en oxalsyrestrimmel/greenstick til at ligge i 4 uger, for at komme flere mider til livs. Men det fik de ikke, da vi gik efter kemifri behandling.


Midetælling ved indskudsbakker 19. august 2025

Antal mider og bekæmpelsesmetode: 0 – frataget yngel til ny familie, 1 – frataget yngel til ny familie, 2 – total yngelfratagelse, 0 – ny familie, 1 – total yngelfratagelse, 1 - dronningeindespærring, 0 – dronningeindespærring,0 – ny familie, 16 – total yngelfratagelse, 0 – dronningeindespærring.


16 mider i familie 16, hvor vi tidligere så rigtig mange mider og lavede total yngelfratagelse. Den fik en bakke thymol-apigard. Det samme gjorde nr. 11, der har snydt os under dronningeindespærring og havde 1 i midenedfald.


Honninghøsten
Udbyttet for sommerhonning blev 63 kg. – Mod håbløse 25 kg. i 2024.I 2025 fra 8 familier, så derfor alligevel ok - og bedre end forventet. Som det ses i pollenanalysen af sommerhonningen for 2025, har bierne nok fundet et sted med en bivenlig blomsterblanding, da der blev fundet overraskende mange pollen fra honningurt.


Konklusion på varrobekæmpelse uden kemi - år 3

De forskellige metoder var håndterbare. Mængden af yngel til fratagelse blev fordelt over sommeren. Så det var nemmere at få plads i fryseren og få ynglen aflivet hurtigt.


Ikke alle dronninger holder sig i deres bur. Man skal sikre sig at de nye kassetter lukkes helt af ud mod magasinet. Ellers kan hun smutte ud. Alternativt sæt lidt ståluld eller andet uspiseligt i mellem.
Tofamilierfik en uge mere med en æglægningstavle og en yngeltavle blev fjernet. De skulle nok bare have haft lov at yngle igen. Vi kom ind iaugust før de kom i gang. En gik fra at være pænt stor til at værepænt lille. Så også en obs i forhold til ikke at komme for sent i gang med dronningeindespærring.


Familierne der fik en bakke thymol, fik den ved siden af en blok foder. Der var ikke meget ”salg” i thymolen. Der blev ved med at ligge krystaller i bakken og de fik aldrig en bakke 2, som er normal behandlingsprocedure. Det skal nok være enten – eller og i rette tid.

Oxalsyre I skolebigården tør vi ikke undlade en oxalsyrebehandling idecember. Det er en (kemisk!) måde at tjekke midetrykket. Alternativet kan være at miste flere familier i løbet af vinteren til akut biparalysevirus, bl.a. forårsaget af biernes nedsatte immunforsvar ved for mange sugende varroamider.


Midenedfald efter oxalsyrebehandlingen. 14. december 2025
Stade nr./antal mider:

1/ 170
4/ 190
5/ 33
9/ 185
10/ 300
11/ 200
14/ trug – duede ikke med indskudsbakken
15/ trug – duede ikke med indskudsbakken
16/ 1000
17/ 21


2026

Oxalsyrebehandling er effektiv. Vi satte indskudsbakker i igen sidst i februar. Den 3. marts havde nr. 9 en mide i nedfald og nr. 16. havde 35 i nedfald.

Nr. 16 har fået en oxalsyrestrimmel, for det er alt for mange mider. Indskudsbakke i april og igen i maj viste intet midefald. Familien er i fuld gang. Vi holder øje med den.

Er det nemt? Nej det er det ikke. For nye biavlere er det nok en stor mundfuld med 3-5 varroabehandlingsmetoder, når man bare gerne vil have bier. For de mere garvede kræver det at man sætter sig ind i de kemifri metoder og finder en der passer. Man kan også fortsætte med kemi: myresyre og oxalsyre. Måske en oxalsyrestrimmel udenfor honningsæsonen. Men du bør måske begynde at lave midetællinger/vask nogle gange i løbet af året, for bedre at holde øje med bestanden og sætte ind, hvis den er for høj.


Efter 3 år hvor flere foreninger har eksperimenteret med kemifri varroabehandling, efter stigende vintertab som følge af varroa, og diskussion om hvilke varroabekæmpelsesmidler biavlere kan bruge lovligt og med størst sikkerhed, så bliver ens hoved lidt proppet med muligheder og løse ender.


Min konklusion er:
Lav en sommerbehandling, når midtrykket bliver for højt: Dvs. vask eller tæl løbende. Skal du høste honningen, så må det være en metode uden kemi, fx at lave en ny familie hvis det er akut.

Dorte Garrit og undertegnede lavede sidste år et skriv om kombinationen af vinterleje og kemifri varroabehandling om sommeren og de fordele det kan give. Den synes jeg stadig holder, men jeg tørikke undvære oxalsyrebehandlingen i december, når jeg også gerne vil have en effektiv bifamilie om sommeren.


Mange bruger oxalsyrestrimler on-off og som livrem og seler. Tæl midenedfaldet i dine familier før du bruger dem. Måske er
det nødvendigt i nogle familier uden at være i alle. ”Nice to” eller ”need to”? Som det fremgår af skolebigårdens midetælling ca. 1. marts var nedfaldet mellem 0 og 1 – bortset fra højdespringeren.


Mere information om projektet og vejledninger til vask, yngelfratagelse og brug af indespærringskassetter ligger på hjemmesiden under Skolebigården.