Birkets bedste honning

Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

 

Biavl mellem Kattegat og Gribskov

Birkets bedste honning

 

 

 

Der er mange forskellige slags honning at smage sig igennem.

Hårde, flydende, cremede, lyse, mørke....

 

At smage honning er en hel videnskab. Der bliver arbejdet meget med at udarbejde standarder for honningsmagning og -bedømmelse: Honningsensorik.

 

Læs mere om honningbedømmelse på biavl.dk >

 

Foto: De 20 honninger indleveret i 2016.

 

 

Birkets Bedste Honning kåres hvert år efter generalforsamlingen. Alle medlemmer kan medbringe et glas af deres bedste honning og ved en anonymiseret honningsmagning bedømmes de indleverede honninger af kollegaerne. Udover æren overrækkes diplomer til 1., 2. og 3. pladsen. Og i år var der præmier sponseret af Bibutikken.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 2018 blev der indleveret 10 honninger. I år vandt Bjarne Nielsen (i midten) med sin forårshonning fra marker og sommerhusområde i Smidstrup. Den er rørt hver anden dag og har stået køligt ved 15-17 grader. Katrine og Tore Kristensen vandt 2. pladsen med deres sensommerhonning fra villa/sommerhusområde med bl.a. mirabeller, bærbuske og mange brombær i Dronningmølle. På 3. pladsen kom Tove og Søren Simonsen med deres sensommerhonning fra marker med bla. kløver ved Kildevejen. Til lykke til dem alle.

 

 

Listen over de dygtige vindere af Birkets Bedst Honning ser nu således ud:

 

2018 - Bjarne Nielsen, Smidstrup

2017 - Sven Fristrup, Tibirke

2016 - Tove Nielsen & Søren Simonsen, Helsinge

2015 - Lene Gad, Esrum

2014 - Mette Yde Andersen, Smidstrup

2013 - Nina Ransdal Hansen, Græsted

2012 - Sven Fristrup, Tibirke

2011 - Charles Bechshøft, Gilleleje

2010 - Nina Ransdal Hansen, Græsted

2009 - Foreningens Skolebigård, Græsted

2008 - Jens og Janne Aalborg, Græsted

2007 - Jens og Janne Aalborg, Græsted

Vinderne af Birkets Bedste Honning 2018

 

Kronborg Vestre Birks Biavlerforening - E-mail: formanden snabela kvbb-biavl.dk - Skolebigård: Mårumvej 59, 3230 Græsted